Normal kost anbefales til raske ældre med normal appetit.

Vi anbefaler at der både bestilles hovedret og biret, for at opnå det ønskede energiindtag.

Vi kan ikke anbefale at dele maden over 2 dage, da man derved ikke får næring nok. Hvis portionerne er for store anbefales

der derimod Småtspisende kost.

Vil du vide mere om normal kost kan du orientere dig i nedenstående link, som sender dig videre til Den Nationale Kosthåndbog.

Den nationale kosthåndbog

Kost til småtspisende anbefaler vi til at være den foretrukne kostform til ældre i plejebolig og til ældre i eget hjem, som er i risiko for utilsigtet vægttab og/eller har nedsat appetit.

Kost til småtspisende  medvirker til at genoprette eller opretholde den ældres ernæringstilstand således, at underernæring undgås/behandles.

Kosten til småtspisende dækker et varmt hovedmåltid samt biret og der anbefales yderligere tre energitætte mellemmåltider, som  fordeles  over dagen. Der skal være fokus på, at måltiderne er små og overkommelige at spise for personer med en lille appetit.

Derudover bør energi - og proteinrige drikke  have en væsentlig plads i denne kostform. 

Kosten til småtspisende indeholder ekstra fedt og protein, som er særlig vigtig for den småtspisende person. Der er fokus på at begrænse mængden af kostfibre og fuldkorn, som mætter og tager appetit fra en person, som har brug for, at maden er ekstra energirig.

Der tilstræbes følgende energifordeling:

Fedt: 50 E%

Protein: 18 E%

Kulhydrat: 32 E%

Der tilstræbes, at hovedmåltidet og biret samlet har et energiindhold på ca. 2000-2500 kJ. Mellemmåltiderne bidrager alle med ca. 1000-1500 kJ og 8-10 gram protein.

Proteinberigelsen vil ske ved brug Arla Protino Valleproteinpulver og Atpro 200, såfremt det naturlige proteinindhold ikke er tilstrækkeligt.

Måltiderne fra madservice udgør ca. ⅔ af dagens samlede energibehov (ved et energibehov på 9000 kJ), og morgenmad og frokost samt eventuelt 1-2 ekstra mellemmåltider bør dække det resterende behov.

Vil du vide mere om kost til småtspisende kan du orientere dig i nedenstående link, som sender dig videre til Den Nationale Kosthåndbog.

Den nationale kosthåndbog

Diabetesdiæten adskiller sig som udgangspunkt ikke fra normalkosten.

Har man diabetes, bestilles normalkost evt. med ekstra grønt. Det anbefales dog at sukker i flydende form som saft og sodavand ikke indgår i en dagskost.

Der kan spises almindelige desserter, kage osv. i begrænsede mængder. Mellemmåltider, der indeholder sukker, fordeles ligeligt over dagen. Det anbefales at spise fiberrigt og derfor vælge groft og grønt.

Det tilrådes at vælge magre mælkeprodukter som skummetmælk eller minimælk, magre yoghurter uden tilsat sukker.

Formålet med kosten til personer med Diabetes, er at:

• medvirke til stabile blodsukkerværdier så tæt på normalværdierne som muligt
• medvirke til at normalisere blodets indhold af fedtstoffer
• forebygge eller forsinke udviklingen af diabetiske senkomplikationer
• opnå en stabil vægt forenelig med høj livskvalitet
• give individuel fleksibilitet med henblik på at fremme sund livsstil og livskvalitet.

Vil du vide mere om Diabetes kan du orientere dig i nedenstående link, som sender dig videre til Den Nationale Kosthåndbog.

Den nationale Kosthåndbog

Gratinkost tilbydes til personer med synkebesvær (dysfagi), forsnævring af spiserøret eller lammelse. Gratinkost er en kostform egnet ved nogen tyggefunktion og nedsat synkeevne i større grad.
Gratinkost består af puréer, dvs. helt findelte råvarer, der ikke kræver meget tyggearbejde. Konsistensen er blød, ensartet og sammenhængende.

Den er fast i konsistensen som fx æggestand og holder formen på en tallerken, hvilket gør det nemt både at tygge og  synke maden. Gratinkost er mad uden klumper, uden kerner og frø, uden hårde skorper og har ikke en sej/klistret konsistens.

Gratinkost bør suppleres med mange små måltider og proteinrige drikke.

Vi anbefaler, at der bestilles både hovedretter og biretter.

Du kan læse mere om gratin kost i nedenstående link.

Den nationale kosthåndbog