Hvem er vi

Småtspisende

Hvis du er undervægtig, taber dig eller har lille appetit

Vi anbefaler at du vælger småtspisende kost.

Kosten til småtspisende dækker et varmt hovedmåltid samt biret og der anbefales yderligere tre energitætte mellemmåltider, som  fordeles  over dagen. Der skal være fokus på, at måltiderne er små og overkommelige at spise for personer med en lille appetit.

Kosten til småtspisende indeholder ekstra fedt og protein, som er særlig vigtig for den småtspisende person. Der er fokus på at begrænse mængden af kostfibre og fuldkorn, som mætter og tager appetit fra en person, som har brug for, at maden er ekstra energirig.

Der tilstræbes følgende energifordeling:

Fedt: 50 E%

Protein: 18 E%

Kulhydrat: 32 E%

Der tilstræbes, at hovedmåltidet og biret samlet har et energiindhold på ca. 2000-2500 kJ. Mellemmåltiderne bidrager alle med ca. 1000-1500 kJ og 8-10 gram protein.

 

Proteinberigelsen vil ske ved brug Arla Protino Valleproteinpulver og Atpro 200, såfremt det naturlige proteinindhold ikke er tilstrækkeligt.

Måltiderne fra madservice udgør ca. ⅔ af dagens samlede energibehov (ved et energibehov på 9000 kJ), og morgenmad og frokost samt eventuelt 1-2 ekstra mellemmåltider bør dække det resterende behov.